Web Design

Your content goes here. Edit or remove this text inline.

Logo Design

Your content goes here. Edit or remove this text inline.

Web Development

Your content goes here. Edit or remove this text inline.

White Labeling

Your content goes here. Edit or remove this text inline.

VIEW ALL SERVICES 

taarshallen

Vedtægter

Foreningen Taarshallens vedtægter

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN TAARSHALLEN

§ 1
Foreningens navn er “Foreningen Taarshallen”.

§ 2
Foreningens hjemsted er Hjørring Kommune.

§3
Foreningens formål er at eje, drive og udvikle Taarshallen.

En del af foreningens overskud fra driften kan tillige uddeles til alment velgørende eller almennyttige formål, herunder idrætslivet, ungdomsarbejdet og kulturlivet i hallens naturlige område, efter generalforsamlingens godkendelse.

§ 4
Alle enkeltpersoner samt lokalforankrede foreninger i Taars og omegn, som har interesse for at arbejde positivt med eller på anden vis støtte foreningens formål, har ret til at være medlem af foreningen.

§ 5
For foreningens forpligtelser hæfter alene foreningen med sin formue.

§ 6
Kontingentet fastsættes årligt på generalforsamlingen, gældende for det kommende år.

§ 7
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed i alle anliggender.

Medlemmer, der har betalt kontingent for det år generalforsamlingen afholdes i, er berettiget til at deltage i og stemme ved generalforsamlingen. Bestyrelsen kan invitere andre til at deltage i generalforsamlingen. Herudover er ingen berettiget til at deltage i generalforsamlingen.

Hvert medlem har en stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt, – dog stemmer foreningerved skriftlig fuldmagt, underskrevet i henhold til den pågældende forenings tegningsregler.

Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel ved annoncering i en lokal ugeavis eller via indkaldelse til alle medlemmer via e-mail eller almindelig post. Indkaldelsen skal indeholde forslag til dagsorden.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest ved udgangen af januar måned.

Generalforsamlingen afholdes hvert år inden udgangen af marts måned med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent.
2. Valg af mindst to stemmetællere.
3. Fremlæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning.
4. Godkendelse af årsregnskab.
5. Forelæggelse af budget for indeværende regnskabsår.
6. Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår.
7. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
8. Valg af suppleanter til bestyrelsen
9. Valg afrevisor.
10. Indkomne forslag.
11. Eventuelt.

Beslutninger på generalforsamlingen afgøres ved simpel stemmeflerhed. Afstemning foregår skriftligt, såfremt et medlem ønsker dette.

§ 8
Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst ¼ af medlemmerne eller foreningens revisor skriftligt anmoder bestyrelsen herom. Den skriftlige anmodning skal være motiveret.

Bestyrelsen skal herefter udsende indkaldelse efter reglerne i § 7, stk. 4 senest 14 dage efter begæringens modtagelse.

Ekstraordinær generalforsamling afvikles i øvrigt efter bestemmelserne for ordinær generalforsamling i foreningen.

§ 9
Vedtægtsændringer kan kun vedtages af generalforsamlingen. Forslag om ændring af vedtægter kræver flertal af 2/3 af foreningens medlemmer. Er der ikke på generalforsamlingen mødt 2/3 af foreningens medlemmer frem, og forslaget bliver vedtaget med simpelt flertal, kan forslaget endeligt vedtages med simpelt flertal og uden hensyn til antal fremmødte medlemmer

på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling, som skal finde sted senest 8 uger efter den ordinære generalforsamling.

§ 10
Foreningen ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, der vælges for to år ad gangen. I ulige år afgår 4 bestyrelsesmedlemmer og i lige år afgår 3 bestyrelsesmedlemmer. Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med valg af formand, næstformand, kasserer og sekretær. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg, der dog ikke kan forpligte foreningen uden forudgående godkendelse af bestyrelsen.

Afgår et bestyrelsesmedlem, indtræder en suppleant i stedet. Suppleanten afgår ved næste generalforsamling, men kan genvælges.

Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden for sit virke og om formandens bemyndigelse.

§ 11
Foreningen tegnes af formanden og et bestyrelsesmedlem i forening eller af tre medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsen kan meddele fuldmagter.

§ 12
Foreningens regnskab revideres af en af generalforsamlingen valgt revisor.

§ 13
Foreningens regnskabsår er 1. januar til 31. december.

Første regnskabsår løber fra stiftelsen til den 31. december 2014.

§ 14
Foreningen kan opløses efter samme beslutningsregler som ved ændring afvedtægter,jfr. § 9. Ved foreningens opløsning kan foreningens formue alene anvendes til almennyttige formål i Taars og omegn. Ingen del af formuen kan udbetales til foreningens personlige medlemmer eller enkeltpersoner, men alment velgørende foreninger, der er medlemmer af foreningen, kan komme i betragtning.

Således vedtaget på generalforsamling den 20. marts 2018 og ekstraordinær generalforsamling den 17. april 2018.